Acinta Intelligence Suite - en serie af programmer til design og implementering af business intelligence systemer
Forside Dashboards Funktioner Programmer Systemarkitektur

Business intelligence arkitektur

Adskillelse af rapporter og datakilder med en datamodel giver et langt mere fleksibelt, brugervenligt og skalerbart rapporteringssystem.

Indholdsfortegnelse

Systemoverblik

Levende data

Metadata

Flerbrugermiljø

Systemoverblik

Arkitekturen består af 4 centrale strukturelementer:

  • Klienter. Brugerne af systemet og de applikationer (programmer), som de anvender systemet med.
  • Server. Selvkørende service, der automatiserer BI processer og skaber integration mellem BI systemet og virksomhedens øvrige systemer gennem et åbent API.
  • Metadata. Et centralt og delt datalager, der indeholder alle objekter i BI systemet, herunder datamodel og rapporter.
  • Økonomisystem. Økonomisystemets database, der leverer data til BI systemet.

Klienter og servere læser data fra økonomisystemet og henter og gemmer objekter i metadata.

Arkitekturen sikrer:

  • Skalerbarhed. Business intelligence systemet kan skaleres fra 1 bruger til tusindvis af brugere og terabytes af data.
  • Integration. Åbne grænseflader og serverkomponenter sikrer, at business intelligence systemet kan integreres med virksomhedens øvrige systemer.
  • Fleksibilitet. Metadata sikrer, at alle aspekter af nøgletalsberegning og rapportdesign kan tilpasses virksomhedens behov.
  • Konsistens. Alle brugere benytter de samme objekter i metadata og får dermed adgang til samme rapporter og nøgletal.


Du kan designe et business intelligence system til din virksomhed med vores system-konfigurator.

Levende data med LEAN BI

Acinta LEAN BI

 

Denne grundlæggende teknologi i Acinta Intelligence Suite gør det muligt at hente levende data via datamodellen.

Traditionelle BI systemer

Traditionelle BI løsninger, der henter data via en datamodel, er afhængige af datawarehouse, kuber, in-memory databaser o.l., hvor data først bearbejdes og lægges til rette, så rapportværktøjet kan arbejde med dem og sikre en fornuftig ydeevne.

LEAN BI

Ideen med at tilrettelægge data i et datawarehouse, kube eller lign. er intuitiv men desværre problematisk pga. omkostningerne og kompleksiteten ved at bygge og vedligeholde dette nye system. Desuden resulterer replikering af data i, at data kun opdateres periodisk, eksempelvis en gang i døgnet. Jo hyppigere data ønskes opdateret, jo mere komplekst og krævende bliver systemet.

Acinta har udviklet LEAN BI teknologien, hvor data i datamodellen hentes direkte fra økonomisystemet og hvor avanceret optimering sikrer en optimal ydeevne. Dvs. rapporter hentes på få sekunder og har helt friske data fra økonomisystemet.

Metadata

Mellem økonomisystemet og præsentationslaget (rapporter) lægges et lag, der beskriver rapporter, nøgletal og disses sammenhæng med økonomisystemet. Dette lag kaldes metadata.

Metadata giver dig:

  • Brugervenlige begreber som "Omsætning" og "Kunde" fremfor tekniske feltnavne
  • Et fælles bibliotek over nøgletal, som kan bruges igen og igen og gør det let at designe nye rapporter
  • Én version af sandheden, da alle rapporter bruger de samme definitioner af nøgletal
  • En integreret datamodel. Dvs. data kan hentes fra hele økonomisystemet via den samme datamodel. Fordelen er, at man ikke skal vælge hvilken "kube", "view" osv. man vil hente data fra. Det hele er samlet ét sted.
BI system, der adskiller logik og rapporter vha. et semantisk lag

Flerbrugermiljø

Effektiv rapportering kræver effektiv håndtering af rapporternes modtagere.

Med Intelligence Suites brugermiljø kan brugere selv trække og endda designe deres egne rapporter samtidig med, at virksomheden har fuld kontrol med definition af nøgletal, formatering af rapporter og brugernes adgang til data i økonomisystemet.

 

 

Brugermiljøet består af:

  • Rollestyring. Forskellige brugertyper gives adgang til de rapporter, der er relevante for dem.
  • Sikkerhed. Systemet kræver autorisation for at åbne rapporter. Og adgang til bestemte data kan afgrænses på den enkelte bruger, så flere brugere kan anvende den samme rapport, men kun med adgang til deres egne data.
  • Deling af objekter. Brugerne kan dele rapporter og andre objekter med hinanden. I praksis kan dette bruges af en superbruger, der tilpasser rapporter og lægger dem ud til de øvrige brugere.